Legendarisk WeekendAway til Aalborg

Alt vedr. 1. holdet

Redaktører: Ladymarian, Jens Andersen, Peter, moderator

Brugeravatar
Ladymarian
Indlæg: 1442
Tilmeldt: 01 jun 2009 08:50

Legendarisk WeekendAway til Aalborg

Indlægaf Ladymarian » 03 maj 2018 09:22

'
Som du sikkert allerede ved så går årets tur til Nordens Paris, Dobbelt A, Ållern - okay du har nok fattet det... :lol: Vi skal herremeget til Aalborg!

Og nej, vi skal hverken møde Aab, Aalborg Chang eller Vejgaard, vi skal såmænd spille mod Jammerbugt FC, men tro os, i Pandrup er der slet ikke lige så fedt som i Aalborg, så derfor slår vi selvfølgelig basecamp i vores jyske favoritby...

Eller det vil sige, teknisk set smutter vi lige over på den anden side af det nordmændene vistnok kalder Klisterkanalen, over til skønne Nørresundby, hvor vi slår lejr på NSBIC, også kendt som Nørresundby Idræts- og kursuscenter...

Fortvivl dog ej, vores faste chauffør Bruno kører os naturligvis down town, så du kan feste dig ung igen på den "ikke-længere-så-jomfruelige-Ane Gade" eller hos vores gode venner på Østerport Bodega - men hvis du bliver hængende over hans sengetid, og det gør du nok, så må du altså selv finde hjem :D

I centeret bor vi (fortrinsvis) på 4-mands værelser med nødvendige moderne bekvemmeligheder som eget bad, gratis WiFi og sågar farvefjernsyn...

Men hov, der er også en svømmehal med lækkert wellness-område og en fræk svævebane tilknyttet centeret - måske vi også skal kigge nærmere på disse?

Står det til os, så overtager vi stort set stedet i et par dage, men det kræver selvsagt en hulens masse tilmeldinger, helst op mod en fyldt bus på 45 personer, og de sælges som altid efter først-til-mølle-princippet.
Og vent nu ikke alt for længe med at få hevet fingeren ud, for vi er altså ikke de eneste turister i den skønne by, derfor kan værelserne kun reserveres til den 10/5, hvis vi altså ikke har fået solgt dem allerede...

Turen går ned med afgang fredag den 8/6, hvor vi forventer at mødes omkring kl. 12 - endelig tid og program skal nok følge senere. Hjemkomst er søndag den 10/6, formentlig omkring ved 17-18 tiden, og kun enkelte af jer vil opleve at være ædru i denne periode...

Du får:
Bus København - Aalborg t/r
Bus Aalborg - Jammerbugt t/r og (formentlig) billet til kampen.
2 overnatninger inkl. morgenmad.
1 gang fællesspisning om lørdagen.
Diverse overraskelser...

Hvis der er ledige pladser i bussen kører jyske venner af BK Frem Support naturligvis kvit og frit med til Jammerbugt, også her følger nærmere info.

Sportsligt set har vi i den grad revanche til gode, så det håber vi på - det kan man til gengæld på ingen måde påstå, at vi har hverken socialt eller alkoholmæssigt i forhold til byen Aalborg... Men her går vi dog utvivlsomt efter, at udbygge vores i forvejen blærede stime som ubesejret i 3., 4., og 5. halvleg!

Så er der vist bare tilbage at fortælle to ting...

Hvad koster det :?:

Det koster kr. 999,- pr. person, mange penge ja, men vi lover det er hver en krone værd!

Hvordan betaler jeg :?:

Det gør du ved at betale enten i skuret eller på MobilePay til 25 30 25 29 eller via bank på regnr. 2114 kotonr. 8670020194 - HUSK at anfører navn - og vi gør opmærksom på, at tilmeldingen er bindende.

Tilmeldingen er åben til d. 10. maj, så hvad venter du egentlig på :?:

/ BK Frem Support
BK FREM is my religion and Valby Idrætspark is my church...!!!

Brugeravatar
Ladymarian
Indlæg: 1442
Tilmeldt: 01 jun 2009 08:50

Re: Legendarisk WeekendAway til Aalborg

Indlægaf Ladymarian » 03 maj 2018 09:26

'
Så det ved at være sidste udkald

"Hej alle

Husk d. 10/5 er sidste dag hvor man rettidigt kan tilmelde sig weekendturen til Jammerbugt, så vi nærmer os altså så småt deadline.

Vi ser selvfølgelig helst dem der deltager også har betalt der, men kniber det lidt med finanserne er det vigtigste stadig, at I får jer tilmeldt - efter denne dato kan vi nemlig ikke reservere flere værelser og må alene nøjes med at jonglere lidt rundt på jer der deltager og fylde værelserne op.

Man kan stadig godt deltage i busturen efter denne dato, men så skal man selv finde et hotel, og det afslører jeg gerne ikke lader sig gøre til samme gode pris, medmindre man f.eks har familie i byen... Så er det måske nok billigere, men så går man bare glip af alt det sjove vi skal snakke om det næste års tid, og det har ingen vel lyst til...

Så kære venner, det er altså lige om snart at det er nu det er nu... Så ud med fingeren og vask den grundigt med sæbe, så glæder vi os til at tage mod din tilmelding

PS: Uanset om betaler ved tilmelding eller ej er den naturligvis bindende.

/ Peter Lyngberg"
:D
Vedhæftede filer
Jammerbugt_1.PNG
Jammerbugt_1.PNG (38.16 KiB) Vist 288 gange
BK FREM is my religion and Valby Idrætspark is my church...!!!


Tilbage til "1. Holdet"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst