Udtalelse vedr. forbud mod brug af røg (pyro)

Alt vedr. 1. holdet

Redaktører: Ladymarian, Jens Andersen, Peter, moderator

Brugeravatar
moderator
Site Admin
Indlæg: 1018
Tilmeldt: 21 jun 2005 19:28
Geografisk sted: Valby
Kontakt:

Udtalelse vedr. forbud mod brug af røg (pyro)

Indlægaf moderator » 26 aug 2014 21:05

BK Frem Support

Udtalelse vedr. forbud mod brug af røg (pyro)

En indberetning for afbrænding af romerlys i Sundby Idrætspark, førte for nylig til et midlertidigt forbud mod brug af pyro, herunder også anvendelse af ”kold” røg før og efter Boldklubben Frem’s kampe i 2. division. BK Frem Support var skuffede over dette forbud. Men respekterede det i håb om at det kun var et midlertidigt forbud.

Dette midlertidige forbud, er nu gjort permanent af DBU, hvilket vi i BK Frem Support er dybt skuffet og uforstående over for.

BK Frem Support mener at DBU i "Cirkulære om Sikkerhed og orden på stadions" åbner op for netop brug af visse former for pyro under særlige omstændigheder:

§ 12

Det er forbudt at besidde og/eller anvende pyrotekniske artikler omfatte af "Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler" på danske fodboldstadioner, før, under og efter en kamp.

Ved særlige lejligheder er det dog tilladt at anvende pyrotekniske artikler før eller efter en kamp under iagttagelse af følgende:

a. Hvis der er tale om fyrværkeri/pyrotekniske artikler:
Er det tilladt efter forudgående ansøgning til og tilladelse af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor fyrværkeriet/pyrotekniske artikler skal anvendes.

b. Hvis der er tale om godkendt nytårsfyrværkeri (fyrværkeri beregnet til forbrugerne):
Er det tilladt efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor fyrværkeriet ønskes anvendt.

Og såfremt anvendelsen i øvrigt finder sted i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser.

Hvis en klub har indhentet ovenstående lovmæssige godkendelse skal det meddeles DBU Turneringer senest 10 dage før den relevante kamp.


§ 12 i "Cirkulære om Sikkerhed og orden på stadions" tillader netop brug af pyrotekniske midler under visse omstændigheder jf. Ovenstående.

BK Frem Support mener at farvet røg på stadions inden kampene, er et ufarligt og festligt element, der er med til at skabe en flot visuel stemning og sætte både tilskuere og spillere helt op til kampen, også set I lyset af at det er vanskeligt at skabe stemning på halv - og heltomme stadions.


Økonomisk set er forbuddet mod brug af pyro (røg) også ganske alvorligt for BK Frem Support, som har lidt et økonomisk tab, da vi nu ligger inde med et stort lager af røg for den igangværende sæson.

Forbuddet har desværre også haft den negative konsekvens, at vores mangeårige Tifo ansvarlig Peter Lyngberg, har valgt at sige stop i skuffelse og frustration, og med det seneste forbud bliver det svært, hvis ikke umuligt at finde en ny person, som er villig til at ofre de mange timer dette kræver.

De typer farvet røg som BK Frem Support har anvendt og har indkøbt til indeværende sæson, er af en type som ikke brænder og som ikke ”sprutter” varme gnister af sig, lige som for eksempel rigtige romerlys. Der er ikke noget som skal ”antændes”. Man hiver blot i en snor, stiller det på et fast underlag og så passer det sig selv ind til det har røget færdigt.

Boldklubben Frem har i dag skrevet en nyhed vedr. et permanent forbud mod brug af røg (pyro), som lyder således:

Boldklubben Frem har været i kontakt med Københavns Kommune og DBU´s sikkerhedschef, Henrik K. Jensen om at måtte benytte røg før- og efter hjemmekampene i Valby Idrætspark.

Denne anmodning er blevet afvist, så vi opfordrer alle supportere til at overholde denne beslutning, så klubben ikke fremadrettet modtager bøder.

I samme moment, så har DBU´s sikkerhedschef ønsket kontakt til Boldklubben Frem´s supportere, for at komme med begrundelse for beslutningen der er taget. Derfor foreslår bestyrelsen, at I supportere udpeger en samlet talsmand, der kan samle alle jeres spørgsmål, og som kan have den direkte dialog med DBU.

BK Frem Support har svært ved at få øje på værdien af en dialog med DBU, hvis DBU er urokkelige i deres forbud mod brug af røg til fodboldkampe.

Hvis DBU fastholder deres forbud mod brug af røg til fodboldkampe, så ser vi ikke nogen grund til at gå i dialog, hvis det i praksis bliver en enetale fra DBU’s side.

BK Frem Support mener at DBU læser, fortolker og forvalter deres egne regler helt forkert og i strid med det der faktisk står skrevet i "Cirkulære om Sikkerhed og orden på stadions".

BK Frem Support kan ikke pointere kraftigt nok, at det er en forkert og uklog beslutning, som vil skade såvel tilskuertallet som stemningen til Boldklubben Frem’s kampe, såvel i Valby Idrætspark, som på udebane.

BK Frem Support opfordrer hermed Boldklubben Frem, til at tage fat i DBU og bede dem redegøre for, hvordan de fortolker § 12 i "Cirkulære om Sikkerhed og orden på stadions".

Bestyrelsen i BK Frem Support.
Een gang Frem, altid Frem

Webmaster:
http://www.loyalty.dk http://www.FremGalleriet.dk

Tilbage til "1. Holdet"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 3 gæster