Mojn. Vi skal til Jylland, så husk passet! (weekend-away)

Alt vedr. 1. holdet

Redaktører: Ladymarian, Jens Andersen, Peter, moderator

Brugeravatar
Ladymarian
Indlæg: 1435
Tilmeldt: 01 jun 2009 08:50

Mojn. Vi skal til Jylland, så husk passet! (weekend-away)

Indlægaf Ladymarian » 12 feb 2017 09:14

'
Mojn. Vi skal til Jylland, så husk passet!

Som Fremmer er det ikke ligefrem ture ud i Europa vi har været mest forvent med de sidste mange år, men nu skal det altså være, så når stjernerne spiller kamp mod FC Sydvest 05 ⚽ i Tønder smutter vi ned over grænsen, og vi skal tilmed også bo der! :flagGER :flagGER

Hvorfor? Spørger du måske... De lokale vil sikkert bruge ord som "wahnsinnig" og "geil", vi nøjes i al beskedenhed med at sige, at det her bliver turen du på ingen måde vil gå glip af, er en ret så voldsom underdrivelse som du nok bør x med 1000...

Hele programmet er selvsagt ikke på plads endnu, men vi kommer til at køre fredag den 5. maj ved middagstid/tidlig eftermiddag og vi vender hjem igen søndag den 7. maj sent på eftermiddagen/tidligt på aftenen.

Alt magien kommer til at ske imellem disse tidspunkter, og det inkluderer bl.a. to nætters ophold inkl. morgenmadsbuffet på 4 ⭐⭐⭐⭐ hotel i byen Rendsburg - en hyggelig lille by med 36.000 indbyggere, som vi nok skal få lært at synge med på en Fremmer-sang eller tre!

Indkvartering sker på store 4 mands værelser (32 kvm.) og som hovedregel i senge der er 140 cm brede, man skal altså være opmærksom på, at man kommer til at ligge en smule tæt.

Vi skal være mindst 40 deltagere og de skal være på plads SENEST den 2. april, ellers bliver turen ikke gennemført, og hvem ved, hvornår chancen opstår igen? Så se og få dig tilmeldt og gerne lidt "schnell bitte", så vi kan komme i gang med den øvrige planlægning!

Prisen for denne episke Europa-tur er kun kr. 900,- pr. person inkl. to overnatninger med morgenmadsbuffet, bus til hotellet i Tyskland og retur igen samt bus til og fra kampen - og mon ikke vi også finder på at hive en overraskelse eller to ud af ærmet?

I bussen vil BK Frem Support som altid stå for salg af drikkevarer og lotteri.

Du tæller først som deltager når beløbet er betalt, så tøv ikke med at tilmelde dig :!:

Tilmelding er som altid bindende og sker ved at overføre beløbet til konto i Arbejdernes Landsbank på reg 5371 kontonr 0325156 Husk at oplyse dit navn på overførelsen. Eller via MobilePay til 22 29 23 99.
Tilmelder du flere end dig selv, så send os en mail på loyalty@bkfremsupport.dk med navne på dem du tilmelder (hvis ikke det giver sig selv) for dem skal vi bruge til hotelreservationen. Ligeledes kan spørgsmål omkring turen sendes til førnævnte mail adresse.

Vi gør opmærksom på, at det er dit EGET ansvar, at sørge for at have GYLDIGT PAS og BLÅT SYGESIKRINGSKORT samt evt. REJSEFORSIKRING, så kig allerede efter om du har styr på det hele!

Mere info kommer løbende, men det allervigtigste er, at der er åbent for tilmeldinger NU!
Bliver turen ikke til noget får du naturligvis dine penge tilbage!


- Bus til Tyskland t/r
- 2 x overnatninger på 4 stjerners hotel
- 2 x morgenmadsbuffet
- Bus til stadion Bank Parken Tønder t/r
- En oplevelse du har retten til at blære dig med for altid!!!


Vi glæder os til at tilbringe en fantastisk weekend sammen med jer – Sammen er vi stærkest! :D
Vedhæftede filer
!cid_7D806912416B423A95F648FCBFCD5AE6@Mariannepc.png
!cid_7D806912416B423A95F648FCBFCD5AE6@Mariannepc.png (534.71 KiB) Vist 924 gange
BK FREM is my religion and Valby Idrætspark is my church...!!!

Brugeravatar
Ladymarian
Indlæg: 1435
Tilmeldt: 01 jun 2009 08:50

Re: Mojn. Vi skal til Jylland, så husk passet! (weekend-away)

Indlægaf Ladymarian » 12 feb 2017 09:16

'
Lidt om hotellet:

Hotellet er beliggende i Büdelsforf lige i forbindelse med Rendsburg godt en halv time fra den dansk/tyske grænse lige midt i hjertet af Schleswig-Holstein.

Hotellet er et 4 stjernes hyggeligt hotel, familie drevet med serviceminded personale. Værelser er rummelige og udstyret med bad, brus & toilet.

Hotellet har spa & wellness-faciliteter som finsk sauna (85 ° C) med automatisk infusion system, bio dampbad og sauna (55 ° C) og jacuzzi samt fitnesscenter med forskellige træningsmaskiner, pool billard og bordtennis som frit kan benyttes af hotellets gæster.
Vedhæftede filer
1 - hotel.jpg
1 - hotel.jpg (37.97 KiB) Vist 920 gange
2 - receptio.jpg
2 - receptio.jpg (75.56 KiB) Vist 920 gange
3 - Værelser.PNG
3 - Værelser.PNG (647.77 KiB) Vist 920 gange
4 - Toilet & bad.jpg
4 - Toilet & bad.jpg (82.77 KiB) Vist 920 gange
5 - Morgenmadsbuffet.jpg
5 - Morgenmadsbuffet.jpg (82.24 KiB) Vist 920 gange
6 - Fitness.jpg
6 - Fitness.jpg (89.43 KiB) Vist 920 gange
7 -  hvilerum_orig.jpg
7 - hvilerum_orig.jpg (55.93 KiB) Vist 920 gange
8 - sauna_4_orig.jpg
8 - sauna_4_orig.jpg (58.48 KiB) Vist 920 gange
9- Saunaanlage_ca177ed608.jpg
9- Saunaanlage_ca177ed608.jpg (58.63 KiB) Vist 920 gange
BK FREM is my religion and Valby Idrætspark is my church...!!!

Brugeravatar
Ladymarian
Indlæg: 1435
Tilmeldt: 01 jun 2009 08:50

Re: Mojn. Vi skal til Jylland, så husk passet! (weekend-away)

Indlægaf Ladymarian » 12 feb 2017 10:15

'
Her kan du bestille det blå EU-sygesikringskort. Kortet er gratis! https://www.borger.dk/sundhed-og-sygdom ... -blaa-kort
BK FREM is my religion and Valby Idrætspark is my church...!!!

Brugeravatar
Ladymarian
Indlæg: 1435
Tilmeldt: 01 jun 2009 08:50

Re: Mojn. Vi skal til Jylland, så husk passet! (weekend-away)

Indlægaf Ladymarian » 16 feb 2017 13:35

'
FC Sydvest 05 glæder sig til vores besøg :D

Faktisk er de så begejstret at meldingen lyder "Fyld bussen til en tur over grænsen, og et brag af en fodboldkamp i Tønder"

Begejstringen stopper ikke her, for den gode stil har de også fundet FREM :smt023 hvorfor der er gratis entré til kampen for supporterbussen :smt038 Og kun for supporterbussen :!:
Vedhæftede filer
Logo FC Sydvest vs. BK Frem Support.PNG
Logo FC Sydvest vs. BK Frem Support.PNG (40.05 KiB) Vist 857 gange
BK FREM is my religion and Valby Idrætspark is my church...!!!

Brugeravatar
Ladymarian
Indlæg: 1435
Tilmeldt: 01 jun 2009 08:50

Re: Mojn. Vi skal til Jylland, så husk passet! (weekend-away)

Indlægaf Ladymarian » 20 feb 2017 11:21

'
Bonusinfo :flagGER :flagGER :flagGER

Rendsburger Hochbrücke er en knap 2½ km lang og over 100 år gammel stål-jernbanebro som krydser Kielerkanalen, og under den fandt man indtil sidste år byens "schwebefahre" altså en hængefærge som (gratis) fragtede folk og cykler over på den anden side, men ak, så blev den stakkels færge desværre sejlet ned af et skib og så slemt beskadiget, at man nu er gået i gang med at bygge en ny, som det er uvist, hvornår bliver klar...

Færge eller ej, så ligger der naturligvis en mindre beværtning for foden af broen, så man ikke risikerer at komme i væske-underskud i forsøget på, at finde ud af om den bette færge nu sejler eller ej...

Det allerfedeste ved broen er dog, at den kan skifte farve - ja, du læste rigtigt - og du bestemmer simpelthen præcist, hvordan den skal se ud, så hvorfor ikke "male" den blå og rød ?

Vi ved SÅ meget at du har lyst! Så se du bare at få tilmeldt dig turen til Tønder - det bliver så geil... :smt038
'
Vedhæftede filer
1-bro.jpg
1-bro.jpg (295.96 KiB) Vist 837 gange
2-bro.jpg
2-bro.jpg (54.88 KiB) Vist 837 gange
3-ter.png
3-ter.png (438.5 KiB) Vist 837 gange
4-ter.jpg
4-ter.jpg (200.88 KiB) Vist 837 gange
BK FREM is my religion and Valby Idrætspark is my church...!!!

Brugeravatar
Ladymarian
Indlæg: 1435
Tilmeldt: 01 jun 2009 08:50

Re: Mojn. Vi skal til Jylland, så husk passet! (weekend-away)

Indlægaf Ladymarian » 05 mar 2017 09:20

'
Bonusinfo II :flagGER :flagGER :flagGER

Vidste du, at frygten for rulletrapper kaldes escalaphobia?

Nej, det gjorde du næppe, og du vidste med stor sandsynlighed heller ikke, at én af Europas allerlængste af slagsen faktisk findes i Rendsburg... Men det gør den, og du kan prøve en hel og aldeles ufarlig tur i dette YouTube klip https://www.youtube.com/watch?v=TXfCBLjyr68

Er du en rigtig vovehals, så kan du jo tage med og prøve en rigtig tur, og måske endda få årets bedste selfie med i bonus!
Og selv om du ikke er så meget for hverken rullende trapper eller selfies, så tag bare med alligevel, der ligger masser af hyggelige beværtninger hvor man kan bruge tiden på noget mindst ligeså fornuftigt :D

PS: Det går fornuftigt med tilmeldingerne, men vi er dog stadig et stykke fra officielt at kunne garantere turen bliver gennemført. Den dag glæder vi os ellers helt vildt til, så du må meget gerne hjælpe os lidt tættere på - det har jo også næsten lige været lønningsdag :D

Bliver turen ikke til noget får du naturligvis dine penge tilbage!
Vedhæftede filer
Rulletrappe.jpg
Rulletrappe.jpg (347.62 KiB) Vist 797 gange
BK FREM is my religion and Valby Idrætspark is my church...!!!

Brugeravatar
Ladymarian
Indlæg: 1435
Tilmeldt: 01 jun 2009 08:50

Re: Mojn. Vi skal til Jylland, så husk passet! (weekend-away)

Indlægaf Ladymarian » 10 mar 2017 11:16

'
Bonusinfo III - I et idyllisk stråtækt bondehus små 6 km. fra vores hotel i Rendsburg :flagGER ligger Whisky Krüger, et sandt slaraffenland for alle med kærlighed til de gyldne dråber, så hvis der er stemning for det, kan vi arrangere en udflugt til, hvad der må være alle whisky-elskeres paradis... :smt038

Hos Whisky Krüger kan man købe over 1000 forskellige slags whiskys, og er du mere til rom, sherry, brandy, cognac osv. så har de også et mindre udvalg på omkring 200 flasker af den slags! :smt023

Du finder også et whisky-museum som bl.a. rummer en imponerende samling af miniatureflasker på intet mindre end 7132 styks - så kan minibaren vist fyldes op de næste mange år... :smt043

Og så er der satme også en dejlig café, hvor man kan købe kager og kaffe, og nå ja, selvfølgelig smage en lang række af de flasker som sælges i butikken - man kan nøjes med 1cl. og priserne er såmænd rimelige nok, fra 2€ og op til 12,5€ for en Glenfarclas 1966 (det er sådan en frækkert som eftersigende står i omkring 5000 danske kroner for en flaske)

Er du allerede tilmeldt Tønder turen med overnatning i Rendsburg, og interesseret, så giv os et pip.

Er du interesseret, men endnu ikke tilmeldt turen, så se og få det gjort! - Arrangementer som disse kræver nemlig en del planlægning og det vil derfor ikke være muligt, hvis du venter for længe...

PS: Udflugten er som udgangspunkt gratis, med mindre vi finder på en pakkeløsning med f.eks. et antal smagninger el. lign. - om den skal blive til noget er således kun op til dig!
Vedhæftede filer
Whisky.PNG
Whisky.PNG (611.93 KiB) Vist 788 gange
BK FREM is my religion and Valby Idrætspark is my church...!!!

Brugeravatar
Ladymarian
Indlæg: 1435
Tilmeldt: 01 jun 2009 08:50

Re: Mojn. Vi skal til Jylland, så husk passet! (weekend-away)

Indlægaf Ladymarian » 01 maj 2017 10:56

'
For de fantastisk udsendte supportere til Tønder-AWAY er der mødetid i klubhuset på fredag kl.12 nul nul dut.

HUSK gyldigt pas, sundhedskort og kontanter ala euro. Forventet hjemkomst til klubhuset er søndag kl 19.00.

Ha' en FREMragende AWAY alle zusammen, og pas på hinanden! :smt023 Vi bliver alle glade om I vil ta' 3 point med hjem! :smt038

#WorkingClassHeroes #TønderAway #AltidForÆren
BK FREM is my religion and Valby Idrætspark is my church...!!!


Tilbage til "1. Holdet"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst