Kampplakat-kampagne.

Alt vedr. BK Frem Support

Redaktører: Ladymarian, Jens Andersen, Brian Petersen, Peter, moderator

Besvar
FREMarbejder
Indlæg: 245
Tilmeldt: 12 jul 2005 11:24

Kampplakat-kampagne.

Indlæg af FREMarbejder » 06 aug 2011 23:20

Kære alle støtter af BK FREM.

Vi er nogle folk, der har fået en idé til at få flere mennesker til at finde vej til Valby Idrætspark, og vi har brug for lidt hjælp en uge før hver hjemmekamp - da konceptet først er klar efter B1903-kampen, drejer det sig altså om 5 gange i løbet af efteråret. Det DU skal gøre, er at sætte kampplakater op på 1 eller flere lokationer i dit nærområde - hvor mange du har lyst/tid til at tage, er helt op til dig selv - Al hjælp kan jo som bekendt bruges. Plakaterne skal bare op ca en uge forud for hver hjemmekamp.

Projektet går ud på primært at få kampplakaterne ud på hver eneste skole og uddannelsessted i bydelene Valby, Sydhavn og Vesterbro. Sekundært på værtshuse, kulturhuse, biblioteker og andre offentlige steder, hvor det giver mening. Med plakaterne vil vi bidrage med at gøre FREM synlig i lokalmiljøerne og sørge for at der er info om kamptidspunkt tilgængelig til en hver tid.

Fra koordineringsgruppen sørger vi for at trykke plakaterne og få dem fordelt til de frivillige. Det kan vi fx gøre på stadion, men mere info følger. Til at starte med, kan i se på dette kort: http://maps.google.com/maps/ms?msid=212 ... 5c81&msa=0

Det er de blå pins, der endnu mangler at få en frivillig plakatopsætter, så kan du se, at du bor lige ved siden af, så skriv fluks en mail til Rasmus på nadir_red@yahoo.dk og fortæl, hvilke steder du vil kunne sætte plakaterne op på. Du må også meget gerne skrive, hvis du kender til skoler og/eller andre steder, hvor kampplakaterne kunne gøre gavn. Hvis du vil have en med til din store arbejdsplads, kan det selvfølgelig også lade sig gøre.

Om plakaterne bliver i A3 eller A4, afhænger på nuværende tidspunkt af hvilke trykkeaftaler vi kan hente ind, samt om BK FREMs bestyrelses tilbagemelding, som vi håber at modtage i løbet af næste uge. Men planen er under alle omstændigheder, at den bliver i farver (rød/blå what else??)

Så hey, få nogle plakater og tag en lille runde i dit kvarter. Har du lyst, så skriv på mailen, så vender vi tilbage.

Med håb om mange frivillige ;-)

Kampplakat-kampagnen
Rasmus og Asger.
- Altid for arbejdermagt.

Besvar