Nytårstilbud

Alt vedr. BK Frem Support

Redaktører: Ladymarian, Jens Andersen, Brian Petersen, Peter, moderator

Besvar
Brugeravatar
Ladymarian
Indlæg: 1487
Tilmeldt: 01 jun 2009 08:50

Nytårstilbud

Indlæg af Ladymarian » 02 jan 2014 10:25

´
Er du ikke allerede medlem af den officielle fanklub for Boldklubben Frem’s 1. hold, har vi et nytårstilbud til dig på medlemskab for forårssæsonen 2014 til kr. 125.-

Om BK FREM SUPPORT:

BK Frem Support er den officielle fanklub for Boldklubben Frem’s 1. hold og blev stiftet d. 17. juli 1986 i forbindelse med klubbens
100 års jubilæum, hvilket gør os til Danmarks ældste fodboldfanklub... VIS UNITA FORTIOR… tre latinske ord som på dansk bedst kan over-
sættes med ”SAMMEN ER VI STÆRKEST”. Ordene pryder BK Frem Supports logo og beskriver på fremragende vis, hvad et medlemskab af supporterklubben indebærer... For nok er vores primære formål ganske som i andre fanklubber på festlig og fredelig vis at bakke op omkring vores helte, når vores tværstribede fra FREM løber på banen, men hos os hører der mere til. Som medlem af BK Frem Support bliver du også en del af et stærkt fællesskab, et kammeratskab, hvor alle er lige, og du med garanti accepteres fra dag et af. BK Frem Support er også via kontingentet sølvsponsor i Boldklubben Frem, handskesponsor for målmænd Lasse Sørensen og Dan Meisel og 4 x stolesponsor i Boldklubben Frem’s hjælpefond, samt medlem af DFF (Danske Fair Fans)

På hjemmebane:

Vores faste tilholdssted på stadion er i Blok IV, før og efter kampene, er det i klubhuset. Den nedslidte gulstensbygning syner ikke af meget, men rummer mere end der kan beskrives med 1000 ord. Den danner nemlig rammen omkring tredje halvleg - og det er en kamp vi altid vinder! Det er også i klubhuset, at du som vel nok den eneste klub i landet kan møde spillerne til en sludder efter kampene, så gør dig selv den tjeneste at stikke næsen forbi næste gang FREM spiller hjemme, men vær forberedt på, at det kan være stærkt vanedannende… så er du advaret!

På udebane:
En af vores største succeser er afgjort busturene. ! Alle kan deltage i vores busture, også ikke-medlemmer og sågar fans af modstanderklubben - sidstnævnte ser man kun yderst sjældent i andre fanklubber, men det er blot med til at understrege vores sociale og åbne stil på fornemmeste vis. Der er som regel tre prisniveauer for busturen, en for supportere, en for børn og en for ikke-medlemmer.
Fordele

Som medlem er der en række fordele:

Personligt medlemskort - Flot 25 års jubilæumsskrift/udleveres på kampdage fra supportskuret på stadion - Rabat på øl ved køb af 5 øl i tribunebaren i Valby Idrætspark (gælder ikke børn & unge under 18 år) – Mulighed for deltagelse på den årlige generalforsamling - Nyhedsmail m. oplysning om kommende arrangementer m.m. - Fordelagtig medlemsrabat på busture til udekampe (Prisen er altid konkurrencedygtig med offentlig transport) - Fordelagtig medlemsrabat & forkøbsret til stemningstribunen ved landsholdets kvalifikationskampe i parken – Mulighed for deltagelse til den årlige og populære afslutningsfest - Mulighed for deltagelse til div. arrangementer, ex. på dette kan være fodbold relaterede foredrag, opstartsmøde med trænere og spillere m.m.

Medlemskab koster årlig pr. helsæson kr. 250.-

Ønsker du at blive medlem så send en mail med fulde navn, postadresse og mailadresse til loyalty@bkfremsupport.dk


Med disse ord ser vi FREM til at byde dig velkommen i fællesskabet.

Med sportslig hilsen
Bestyrelsen BK Frem Support
BK FREM is my religion and Valby Idrætspark is my church...!!!

Besvar