Nyt stadion, lange udsigter?

Alt andet

Redaktører: Ladymarian, Jens Andersen, Brian Petersen, Peter, moderator

Besvar
tobias
Indlæg: 302
Tilmeldt: 07 jul 2005 22:49
Geografisk sted: Nørrebro
Kontakt:

Nyt stadion, lange udsigter?

Indlæg af tobias » 13 nov 2006 11:40

Jeg ville lige sætte gang i en diskussion, som jeg også gerne ville have bestyrelsen ind over.

Nu hørte jeg jo, at Don Ø har fået grønt lys til at opføre en ny multihal i forlængelse af Parken´s gamle Coca-Cola tribune.

Betyder det nu, at det stadionprojekt som Frem har været indvolveret i nu, har meget lange udsigter? Jeg går ikke ud fra, at Københavns Kommune har råd til hele 2 stadionprojekter til millioner af kroner.

Er det virkeligt en realitet, at en klub med så mange penge at de s... grønt, får doneret flere millioner af fattige KK, så de kan udbygge deres position som DK´s bedste sportsinvestering? Eller er det mig, der har misforstået noget?

Og betyder det, at det eneste der kommer ud af Frem´s ambitiøse arkitektprojekt er et springvand?

Og hvis ja, hvor går Frem så herfra? Ligger der nye projekter klar på bordet, eller har bestyrelsen så smidt håndklædet i ringen?

Brugeravatar
superfrem
Indlæg: 251
Tilmeldt: 11 jul 2005 21:53
Geografisk sted: valby

Indlæg af superfrem » 13 nov 2006 13:40

mig bekendt bruger københavns(kk) kommune ikke penge på udvidelsen i og omkring parken. Men har fået af vide at kk vil få en masse penge ud af det, via salg af grundarealer omkring parken, resten betaler don ø selv..
Tabellen lyver aldrig!!!!!

buller
Indlæg: 155
Tilmeldt: 27 sep 2005 14:24
Geografisk sted: albertslund

Ritt B

Indlæg af buller » 15 nov 2006 15:30

er der ikke nogen der kan huske Ritt B der var i FREM nogle gange sidste år hvor hun lovede at der skulle blive renoveret i Valby Idrætspark, men der er ikke sket en dyt, så hendes flotte ord inden valget var vel bare valgflæsk

Per
Indlæg: 17
Tilmeldt: 02 sep 2005 21:09
Geografisk sted: Vestsjælland

Indlæg af Per » 15 nov 2006 20:10

Jeg mener at nyt stadion til 10.000 indgår i den plan over Valby IP som Købehavns kommune arbejder efter, men i den indgår også Valby's nye vandkultur hus som blev godkendt for 4 år siden og der er ikke sket en skid endnu, så det bliver nok ikke i vores levetid
Per

Larsen
Indlæg: 36
Tilmeldt: 31 okt 2005 17:25

Indlæg af Larsen » 19 jan 2007 11:02

Såfremt man ikke selv har penge og kommunen skal spytte i kassen, så tager sådanne projekter tid. Men man kan altid selv følge lidt med på Københavns kommunes hjemmeside, hvor jeg blandt andet har fundet dette referat:
Teknik- og Miljøudvalget



BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 17. maj 2006





Sager til drøftelse



18. Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan "Valby Idrætspark" med tilhørende forslag til kommuneplantillæg samt redegørelse for udarbejdelse af Helhedsplan for Valby Idrætspark



TMU 293/2006 J.nr. 611:195.0001/05







INDSTILLING OG BESLUTNING

Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen fremsender nærværende redegørelse vedrørende udarbejdelse af plangrundlag for opførelse af et Vandkulturhus i Valby Idrætspark samt for udvikling af området efter en helhedsplan. Der ønskes en tilkendegivelse fra udvalgene vedrørende Vandkulturhusets foreslåede placering, udformning og omfang mv., som indgår i grundlaget for den kommende totalentreprisekonkurrence.

Teknik- og Miljøforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Kultur- og Fritidsforvaltningen indstiller,

at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget drøfter redegørelsen med henblik på udarbejdelse af forslag til lokalplan "Valby Idrætspark" med tilhørende kommuneplantillæg samt med henblik på udskrivelse af en konkurrence om et Vandkulturhus.

at Kultur- og Fritidsudvalget drøfter redegørelsen med henblik på at fortsætte udbudsprocessen vedrørende Vandkulturhuset frem mod en totalentreprisekontrakt.

at Kultur- og Fritidsforvaltningen, Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen i fællesskab udarbejder forslag til en helhedsplan for Valby Idrætspark, som kan danne grundlag for den videre lokalplanlægning.



Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 17. maj 2006

Drøftet.





RESUME

Med beslutningen om at placere et nyt Vandkulturhus i Valby Idrætspark efter en helhedsplan har Københavns Kommune iværksat en proces, hvorefter idrætsparken fornyes til et sted, hvor idræt, friluftsliv og byliv mødes i et inspirerende samspil.

I første omgang er der i 2005 gennemført en arkitektkonkurrence om en helhedsplan for Valby Idrætspark. Det vindende projekt fra SLA arkitekter blev fremhævet for i et enkelt hovedgreb at organisere bebyggelse og aktiviteter omkring et nyt bystrøg. Vandkulturhuset placeres mod Ellebjergvej, sammenbygget med et nyt stadion og sportshaller. Projektet indeholder en ambitiøs satsning med betydelige omstruktureringer af bygninger, anlæg og infrastruktur i området. Efter arkitekternes beregning skulle indtægter fra grundsalg kunne finansiere de kommunale udgifter ved udbygningen.

Forvaltningerne har efterfølgende bearbejdet forslaget i samarbejde med arkitekterne og i dialog med de lokale interessenter. Formålet med dette arbejde har været at tilvejebringe et plangrundlag, der både muliggør opførelse af Vandkulturhuset inden for en stram tidsplan og samtidig muliggør grundsalg i området inden for helhedsplanens rammer. I dette arbejde har også indgået Borgerrepræsentationens beslutning om, at alle egnede kommunale grunde, indtil forholdene herom er afklarede, reserveres til billige boliger.

Med indstillingen foreslås udarbejdet lokalplan for "Valby Idrætspark" med tilhørende kommuneplantillæg. Desuden foreslås stillingtagen til bestemmelser vedrørende placering og udformning af Vandkulturhuset som grundlag for at udbyde opgaven i totalentreprisekonkurrence snarest. Efter tidsplanen skal bygningen kunne tages i brug medio 2009. Udbud må derfor finde sted, inden endelig lokalplan kan foreligge.

Lokalplanforslaget udarbejdes med henblik på at muliggøre byggeri i helhedsplanens 1. og 2. etape, herunder opførelse af omkring 250 boliger i idrætsparkens område. Foruden Vandkulturhus skal der mod Ellebjergvej etableres erhvervsbebyggelse, som udformes med henblik på at skærme området mod trafikstøj.

Lokalplanens formål er at danne grundlag for omdannelsen af idrætsparken til et integreret byområde med hovedvægt på den idrætsmæssige og rekreative anvendelse. Lokalplanen skal sikre, at bebyggelse, friarealer og infrastruktur etableres på et højt kvalitetsniveau, og at der skabes attraktive mødesteder for beboere og idrætsudøvere. Desuden er det et vigtigt formål, at bebyggelse udadtil signalerer områdets nye identitet og inviterer indenfor.

En nyligt udarbejdet skitse til Business Case sammenholdt med et overslag over udgifter til infrastruktur viser, at gennemførelse af planens senere etaper vil forudsætte store kommunale investeringer. En nærmere vurdering af projektets økonomi er påbegyndt , men endnu ikke afsluttet. Det er forvaltningernes vurdering, at økonomien i de første etaper er sund, hvorfor disse anbefales iværksat. Det er samtidig vurderingen, at den bearbejdede skitse til helhedsplan udgør et godt udgangspunkt for den videre udvikling af Valby Idrætspark, og at den i rimelig grad er robust over for ændrede forudsætninger.

Umiddelbart syd for Valby Idrætspark er en risikovirksomhed i form af en stor gasbeholder. Det har hidtil været forudsat, at denne ville blive nedlagt som depot for bygas med udgangen af 2008. Imidlertid ønsker Københavns Energi nu at bibeholde anlægget til en ny type bygas, hvilket vil kræve projektet for Valby Idrætspark revurderet. Sikkerheden for de eksisterende boliger og publikumsanlæg i området taler dog for, at tilladelse ikke gives.

Brugeravatar
moderator
Site Admin
Indlæg: 1017
Tilmeldt: 21 jun 2005 19:28
Geografisk sted: Valby
Kontakt:

Indlæg af moderator » 19 jan 2007 16:43

Nu forholder det sig således at Hans Hermansen, til opstartsmødet redegjorde for stadionprojektet.

Som det fremgår af mit referat fra opstartsmødet, så påbegyndes vandkulturhuset (svømmehal) formentlig til sommer. faktisk burde det vare begyndt allerede nu, men heldigvis er det blevet udskudt lidt. Når jeg siger heldigvis, er det fordi det betyder at grusbanen ved CDH bliver nedlagt, hvilket havde været et hårdt slag for Frem og de hold der benytter denne bane.
Een gang Frem, altid Frem

Webmaster:
http://www.loyalty.dk http://www.FremGalleriet.dk

PO Bomber
Indlæg: 587
Tilmeldt: 12 jan 2006 12:24

Indlæg af PO Bomber » 21 jan 2007 09:56

Ja jeg tror nu nok at Ritt B hvis hun kunne bestemme selv gerne ville holde sine ord optimalt. Men i politik er det udvalg på udvalg, og vores klub er jo ikke den bedste når det handler om PR-Visioner-Målsætninger osv osv, derfor vil enhver der skal invisterer penge i Valby undersøge markedet. Der tabte vi første runde da politikkerne vaglte at sprede deres projekt ud over et større geografisk område. Vi vil kun kunne vinde den kamp såfremt vi selv kunne spytte penge i kassen og derved være en aktiv giver fremfor en passiv modtager. I min verden vil vores kære gamle klub og stadion blive delvist renoveret som det iøvrigt er blevet langsomt igennem tiden. Vi får ikke et mini parken og en stor sponcer der gør at vii for alvor kan blande os i toppen af dansk fodbold. Vi må leve med at vi en gang imellem kan bide skeer med de store og bare være stolte af at vores klub er kultur arv på lige fod med Kronborg. 8)

Besvar